Seniorer kan komme tæt på ”grisen”, når der er premiere på livsstilsmessen AlderBedst målrettet det modne publikum. Her bliver der nemlig mulighed for på en indendørs bane at prøve kræfter med petanque.
Kuglerne kommer til at rulle, når der er premiere på AlderBedst-messen i MESSE C, Fredericia. Det lover Karl Gustav Sørensen fra Fredericia Fag- og Firmaidrætsforbund, der står for at faciliterer den indendørs petanquebane på messen.
Petanque er blot én af mange aktiviteter i forbundets regi, der tæller lige fra badminton og billard over krolf og skydning til svømning og whist.
De udendørs petanque-grusbaner rykker indenfor i MESSE C, Fredericia på AlderBedst-messen 15.-17. november 2024.
Den 100 år gamle fascinerende kuglesport, der stammer fra Sydfrankrig, er populær verden over og spilles normalt på en udendørs grusbane, men på seniorlivsstilsmessen rykker petanquespillet indenfor – et spil der appellerer både til hyggeligt tidsfordriv og til seriøs sport på tværs af køn og alder.
På messen kan du under kyndig vejledning prøve kræfter med at kaste kuglerne mod den mindre målkugle kaldet ”grisen”, hvad enten du er rutineret spiller eller total nybegynder, da spillet er let at lære. En sport fyldt med charme, hygge og konkurrence hvor alle kan være med.
- Vi glæder os til at præsentere og fortælle om vores brede pallette af aktiviteter, og i særdeleshed til at lade publikum prøve kræfter med petanque direkte på messen, siger Karl Gustav Sørensen fra FFFIF.
AlderBedst har premiere den 15.-17. november 2024 - se mere på www.alderbedstmessen.dk
YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Formand Karl Gustav Sørensen, Fredericia Fag- og Firmaidrætsforbund, tlf: 23444973
Messechef Lars Søndergaard, MESSE C, tlf: 75922566, mail: ls@ messec.dk.