På seniorlivsstilsmessen AlderBedst i november viser FDB Møbler stole, borde, sofaer m.v., der er designet til at kunne holde til livet. Med en gennemsnitlig levealder for møblerne på 30 år – og mange ofte længere – kombineres den bæredygtig tankegang med det enkle og tidløse design.

FDB Møblers historie rækker tilbage til 1942, og filosofien er, at god kvalitet skal være tilgængelig for de fleste.

Møblerne er skabt til at holde til et helt liv – fra det første møbel, man har sparet sammen til og til den dag, spisebordet er omringet af tilhørende ikoniske stole.
Klassiske møbler som også den næste generation sætter pris på. Enkle, smukke og funktionelle møbler med et designudtryk, der for længst har gjort FDB Møbler kendt langt ud over landets grænser.

AlderBedst messen er glade for at kunne præsentere FDB Møbler, der er kendt for klassiske og ikoniske møbler - bl.a. designer Poul Volthers spisebordsstol J48 fra 1951 der med årene er blevet en af de mest populære stole i FDB’s møbelserie.
De afrundede og adskilte rygstøtter, der også er kendt fra Poul Volthers Corona stol, giver en behagelig siddekomfort og samtidig et æstetisk, unikt udtryk, der gør stolen til sin egen.

Holdbart i generationer

I alt, hvad FDB Møbler snedkererer, er de mindst 30 år forud for deres tid. Det er nemlig den gennemsnitlige levealder for deres møbler, som dog ofte holder længere. Det er i selv en bæredygtig tankegang kombineret med det enkle og tidløse design.

Mange af møblerne ser ud som om de er vokset ud af tegnebrættet i dag, men har måske både 60 og 70 år på bagen. Så selvom du er den første ejer af et helt nyt FDB-møbel, er du sjældent den sidste bruger, da alt er skabt til at holde i generationer. En designarv og en holdbarhed der også gælder materialevalget og det håndværk, der er flettet ind i sæderne eller sidder i de fingertappede samlinger.

Præmier for 75.000 kroner

Blandt publikum til AlderBedst-messen, der køber billet online i forslag, trækkes der lod om attraktive præmier til en samelt værdi af 75.000 kroner.

Præmierne omfatter bl.a. el-cykel, infrarød sauna, revybilletter, sko og støvler, billedkunst og en J53 lænestol fra FDB Møbler.

J53 er designet af møbelarkitekt Poul M. Volther i 1953. Designet blev oprindeligt lanceret som både lænestol og 2-personers sofa og er udtryk for et brud med den daværende designtradition, hvor de fuldpolstrede siddemøbler igennem årtier havde domineret stuerne. Nu var der plads til lettere og mere moderne møbler, og det passede perfekt til Volthers enkle og funktionalistiske formsprog.

Da stolen blev lanceret i 1953, var Poul M. Volther tegnestueleder hos FDB Møbler, og i kølvandet på præsentationen lancerede flere af tidens store producenter lignende designs. J53 relanceres i 2024, da den er retrospektiv og relevant på samme tid, og er en af mange fantastiske stole fra Volthers hånd, der minder os om vores historie og arv.

Den første AlderBedst-messe afholdes den 15.-17. november 2024 - se mere på www.alderbedstmessen.dk

YDERLIGERE OPLYSNINGER:

Messechef Lars Søndergaard, MESSE C, tlf: 75922566, mail: ls@slet-dette.messec.dk.